Studie+

Z-nyhedsbrev julen 2017

En ny udskrift om effekten af realkompetencevurdering (RKV) og pivot-kurser på nye måder og nye steder.

Z-nyhedsbrev julen 2017

Vi samler op på det nyeste siden sidste nyhedsbrev 14. november her inden nytår. Alle ændringer, rettelser og nyheder findes i Z-bloggen.

Hvordan gik det med RKV’erne?

En ny udskrift samler op på både AMU- og EUD-RKV-eleverne. Hvad gjorde de efter deres Realkompetencevurdering? Prøv Z8124.

Virker brobygning?

En tilsvarende udskrift til analyse af Brobygning, Intro og Præsentation går “begge veje”. Man kan således eksempelvis både se, hvor mange brobygningselever der kom igen, og hvor mange af de nye studerende, der har haft introduktionsforløb. Prøv Z8123.

Pivot-kursus hos dig på Sjælland

Det har været efterspurgt ikke at skulle rejse til Svendborg for at komme på kursus i Excel Pivot. Vi holder kursus i Køge 24.-25. januar, med omdrejningspunkt i de Z-udskrifter, netop du bruger.

 

Genopfrisk pivot i workshop

Er du tidligere pivot-kursist (eller autodidakt) og står med en aktuel pivot-problemstilling? Vil du gerne have hjælp til “hvordan var det nu det var man gjorde”? Kom til workshop 10. januar og vi hjælper dig i gang med dit datasæt.

 

Andre nyheder

  • Fik du vores julehilsen? Ellers klik dig ind på den og læs nyt om, hvordan det går i IST-UDDATA, nyt studieadministrativt system etc.
  • Z8070 anerkender nu blot skoleperioden G1 som værende grundforløbets første del. Nogle af de gamle uddannelsesversioner har nemlig GF1-attributten. Folk har nok ikke ledt efter GF1-elever før 2015, men nu vil de i hvert fald ikke finde nogen. Ændringen vil snart forplante sig i de andre udskrifter.
  • En anden vigtig ændring med konsekvens for overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb varsles også: Vi har ikke været opmærksomme på, at grundforløbselever med aftale, havde en aftale, der startede i grundforløbet og varede til efter grundforløbets afslutning. Disse elever starter sådan set hovedforløbet dagen efter grundforløbsafslutningen. Mange af dem har i f.eks. Z8079 og Z8071 stået med en status, at de ikke klarede overgangen til hovedforløb. Vi ændrer de implicerede udskrifter, så snart vi er landet på den bedste forretningsregel at bruge i koden..

Tilmeld dig nyhedsbreve om Z-udskrifter til din mailboks.