UDDATA+ til SIS
Vi vil gerne med dette nyhedsbrev give en status på, hvordan de enkelte dele i UDDATA+ systemet understøtter Erhvervsakademierne fremadrettet i SIS.
Der har været lidt usikkerhed om hvilke, hvordan og hvornår UDDATA’s systemer vil fungere op mod SIS, herunder
- Bevis (tjek af beståelse og udskrivning af eksamensbeviser)
- Skemalægningssystem (FLEX)
- Udskrifts- og ledelsesinformation (Z-udskrifter)
- Tidsregistrering (arbejdstidsmodul)
Vi er glade for at kunne informerer om, at vi i UDDATA har tilrettet de enkelte eksisterende moduler, således at vores moduler fungerer fint op mod SIS systemet. Vi har samtidig sikret, at de mange nye muligheder som vi har udviklet gennem det seneste år, også fungerer rigtig fint sammen med SIS.
Dvs. det vil være en oplagt mulighed at fortsætte med alle eller dele af de systemer, som allerede benyttes samt overveje de nye muligheder, som UDDATA+ åbner for.
UDDATA+ Fremtidens Studiesystem
UDDATA+ vil som færdigt studiesystem dække en lang række af de systembehov som der er på et Erhvervsakademi. Vi er godt klar over at der vil være områder, som fremadrettet skal udvikles videre, det vil vi meget gerne gøre i en god dialog med et eller flere af akademierne.
UDDATA+ indeholder i dag en lang vifte af funktioner som understøtter de mange opgaver lige fra studieadministration til dialog mellem underviser og den studerende.
Overbliksforside – Hvad er aktuelt i dag og de kommende dage. Dagens skema, noter, begivenheder fra aktivitetskalender, opgaver der er klar til at rette mm.
Skema – Visning af aktuelt ugeskema, underviser, lokale, synkronisering til outlook, tilknyt dokumenter, lette tilretninger i skema så som, flyt/byt/skift underviser/skift lokale mm.
Fraværsregistrering – Foretag fraværsregistrering på en enkel måde. Se fraværsstatistik på mange måder.
Undervisningsplan – giver mulighed for at lave undervisningsforløb til studerende og undervisere. De studerende får et overblik over, hvilke emner de skal igennem i hvilke perioder.
Opgavemodul – hvor underviseren kan give de studerende opgaver, modtage opgaveløsninger, rette, give feedback og karakterer.
Ressourcemodul – hvor underviseren kan uploade materialer, så de kan deles med andre undervisere, de studerende på hold eller konkrete personer.
Aktivitetskalender – Giver mulighed for at oprette kalendere for f.eks. et uddannelsesområde, en geografi eller for en gruppe som det vil være relevant for. Der kan oprettes flere kalendere og man kan som person være tilknyttet en eller flere kalendere. Man kan se begivenheder på en eller flere kalendere på samme tid. Kalenderen er et godt værktøj til at få enkelte budskaber ud til alle medarbejdere eller studerende på en gang.
Samtaler – Samtalemodulet giver mulighed for at kommunikere med enkelt personer eller hele hold på en gang. Der er tilknyttet SMS-tjeneste til modulet, således at ved nye samtaler sendes der enten SMS eller mail, hvis den enkelte medarbejder eller studerende har indtastet oplysninger på profilbilledet.
Arbejdstid – er en webbaseret applikation til arbejdstidsregistrering. Systemet gør det hurtigt og nemt at registrere, hvad man forbruger af tid på forskellige opgaver. De mange muligheder for statistik gør det enkelt efterfølgende at følge op og have en god dialog om, hvad tiden bruges til. I modulet er der også ferie- og sygemeldingsflow.
Timeplan – et redskab til fordeling og overblik over lærerressourcer.
Følg meget gerne med når vi kommer med nye produkter og tilretninger af eksisterende produkter på info.uddataplus.dk
Tidsplan for udviklingen af UDDATA+, andet halvår 2016
Mange erhvervsskoler er her efter sommerferien gået i gang med at bruge de nye faciliteter i UDDATA+. Det glæder vi os meget over. Vi har tilrettet og udbygget funktionaliteten i forhold til de mange gode og konstruktive input vi har fået. Vi prioriterer løbende i ønskerne og forsøger at sætte ind, der hvor der er flest ens ønsker. De nye tiltag sættes løbende i drift, så de hurtigst muligt kan anvendes og være til gavn for brugerne.
Vi udvikler et samlet system, der indeholder de mange forskellige uddannelser.
Nedenfor kan du se en række af de væsentlige udviklingsområder som vi arbejder med lige nu, og hvad vi hen over efteråret vil gå i gang med.
Lyder ovenstående som noget der kunne have interesse for jeres organisation, kommer vi meget gerne på besøg og via en demo af systemet viser de enkelte områder lidt mere udførligt. Har du spørgsmål til ovenstående, så sig meget gerne til. Du kan også se mere om os på www.uddata.dk
Kontakt:
Kenneth Seerup Jørgensen, direktør
Tlf. 7222 6122 / mail. kese@uddata.dk