UDDATA+ er nu systemgodkendt af STIL
Vores administrative studiesystem til ungdomsuddannelserne, UDDATA+, er nu blevet endeligt systemgodkendt af STIL. Det betyder, at vi nu formelt set kan levere løsningen til de mange uddannelsesinstitutioner, som gerne vil benytte UDDATA+.
STIL har godkendt UDDATA+ som administrativt studiesystem til gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
Systemgodkendelsen er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, for at stå med et system, som kan bruges til administration af skolen. Med godkendelsen i hånden kan vi nu gå i gang med at finpudse og tilføje de øvrige funktioner, der er nødvendige for arbejdet på skolerne.
Om UDDATA+
UDDATA+ understøtter alle relevante arbejdsgange på en uddannelsesinstitution, uanset institutionens størrelse, antallet af uddannelser, afdelinger eller geografiske adresser. UDDATA+ samler data for hele institutionen i én database.
Vi har udviklet UDDATA+ sammen med brugerne. Vi har samarbejdet tæt med to pilotskoler, og vi har afviklet dialogmøder og workshops med mere end 300 repræsentanter fra skolerne, hvor vi har modtaget ønsker til løsningen.
Vil du se, hvad du kan med UDDATA+?
Vi har allerede lavet en række webinarer, hvor du kan få et indblik i funktionerne i UDDATA+. Du finder webinarerne her: https://info.uddataplus.dk/vejledninger/.
Om systemgodkendelsen
Systemrevisionserklæringen har virkning i 2 år fra revisors underskrivelse af erklæringen den 29. maj 2019. STILs systemgodkendelser offentliggøres på STIL’s hjemmeside.
Institutioner kan i forbindelse med deres interne revision rekvirere en kopi af erklæringen hos IST. Du er velkommen til at kontakte salgs- og marketingdirektør Kenneth Seerup Jørgensen, kenneth.seerup@ist.com.