UDDATA juni 2018
EUX-bevis
Udskriftseksempler:
Modul: U100
Beviserne bestilles ved at logge på www.uddataplus.dk
Afgrænsninger:
Filarkiv J/N.
For eux-elever gælder det, at hvis der sættes et ’J’ i feltet ved bestilling af foreløbigt bevis, vil beviset blive lagt i filarkiv. Det foreløbige bevis i filarkivet vil blive overskrevet, ved bestilling af endeligt bevis.
Filarkiv – Offentliggørelse
Datoen sættes til d.d. Hvis eleven først må kunne se sit bevis i Elevplan på et senere tidspunkt, skal man huske at ændre offentliggørelsesdatoen og evt. klokkeslæt.
Afgrænsning på enten hold eller cpr.nr.
Der kan afgrænses på enten hold eller cpr.nr. Ved afgrænsning på cpr.nr. skal uddannelse og version også udfyldes. Bemærk, at det er elevens hovedforløb, der skal angives, og ikke uddannelse 3554!
Endeligt bevis J/N.
Eleverne skal først have det endelige EUX-bevis udleveret, når erhvervsuddannelsens svendeprøve er bestået. Af hensyn til elevens eventuelle ansøgning via ’Optagelse.dk’, kan man i første omgang udlevere et foreløbigt bevis til eleven. Beviset udskrives via U100 og i feltet ’Endeligt bevis’ skal der står ’N’. Herefter udskrives et bevis, hvor der står ’Foreløbigt bevis’ på for- og bagside. Disse beviser bliver ikke sendt videre til Eksamensdatabasen. Dette vil først ske, når der skrives endeligt bevis ud til eleven i forbindelse med svendeprøven.
Medtag andre uddannelser. – ’J’.
Feltet er default udfyldt med ’J’, da programmet skal kunne finde en eventuel eksamenskarakter i et af de grundfag, der jf. indgangsbekendtgørelsen kan reducere antallet af krævede eksamener på eux.
Forudsætninger:
Indmeldelse på erhvervsuddannelse (hovedforløb) – adgangsvej EX.
Der skal stå EX i adgangsvej på elevens erhvervsuddannelse i EASY A580 ’Elev på fuldtidsuddannelse’.
Indmeldelse på erhvervsuddannelse (hovedforløb) – elevtype
Alternativt skal der være elevtype på eleven.
Indmeldelse på ÅU – 3554.
Ud over at være indmeldt på en erhvervsuddannelse, skal eleven også være indmeldt på uddannelse 3554.
Obligatoriske fag – brug KUN fag udmeldt i EASY på udd. 3311 !!!
Karaktererne i de gymnasiale fag skal være afgivet på uddannelse 3554 på de fag, der er krævet jf. ’EUX-forløb’ i indgangsbekendtgørelsen. Det er kun fag, udmeldt i EASY på CØSA-formål 3311, der må benyttes. Årsagen til, at man kun må benytte de nævnte fag er, at det er de eneste fag, der kan sendes til Eksamensdatabasen på EUX-elever.
Eneste undtagelse er en eventuel eksamenskarakter i et grundfag fra grundforløbet, hvor grundfaget kan reducere elevens samlede antal eksamenskarakterer.
Bemærk at CØSA-formål 3311 anvendes i forbindelse med indberetning til Eksamensdatabasen. Elever skal derfor også være indmeldt på 3311.
Se nedenstående vedr. underfag til Større skriftlig opgave og Eksamensprojekt.
Valgfag.
I skabelonen kontrolleres det, at eleven har minimum 1 af de mulige valgfag, der er angivet under erhvervsuddannelsen i indgangsbekendtgørelsen.
Eksamenskarakterer.
Der skal være afgivet min. 8 eksamenskarakterer inkl. større skriftlig opgave samt eksamensprojekt. På uddannelserne 1335, 1420 og 1430 skal deri alt være afgivet 9 eksamenskarakterer.
Afsluttende karakterer.
Den afsluttende karakter i et fag skal være en standpunktskarakter (STA) og/eller en eksamenskarakter afgivet efter 7-TRIN-skalaen (dog ikke karaktererne 93, 94). Andre resultatformer som GST, ÅRS, IPR, TER m.fl. indgår ikke i skabelonen.
Karaktererne ’EJ’ og ’SY’ eller brug af karaktererne 93 og 94, dumper eleven.
Er karakteren ’SY’ eller ’EJ’, 93 eller 94 registreret i stedet for en standpunkts- eller evt. eksamenskarakter på en elev, så dumper eleven. Dette sker for at undgå, at der skrives beviser ud med disse karaktertyper, og fordi beviset alligevel ikke vil komme videre til Eksamensdatabasen. Skolen skal selv kontrollere, om disse elever kan bestå uddannelsen med en af de nævnte karakterer. For at få beviset ud, skal der derfor enten være registret et ’N’ i feltet ’Med.eks.’ i EASY A471, eller også skal fagtilknytningen på faget være I (= ikke relevant). Begge dele kan registreres i EASY A471. Herefter vil programmet se bort fra det pågældende fag.
Merit.
Har man elever med merit, skal dette være registreret i EASY”A481 – Registrering af fritagelser/merit/godskrivning”. Fritagelser registreres på udd. 3554. Man skal også udfylde felterne ”Supplerende gymnasiale fritagelsesoplysninger” på de uddannelser EUX-eleverne er indmeldt på (hhv. hovedforløb og 3554).
Merit og/eller M (merit uden karakteroverførsel) tæller med som en (1) eksamenskarakter i det totale antal krævede eksamenskarakterer. Dette gælder hvad enten faget har en eller to resultatformer. Man skal altid kontrollere, om registreringen af merit medtæller korrekt.
Der kræves standpunktskarakterer i obligatoriske fag.
Vær opmærksom på, at i skabelonen betragtes et fag først som afsluttet, når der er afgivet en standpunktskarakter = STA. Hvis der f.eks. kun er afgivet GST, dumper eleven, hvis der er tale om et obligatorisk fag.
Underfag til Større skriftlig opgave.
Der skal oprettes et hold, hvor faget 08044 – ’Større skriftlig opgave’ er knyttet til holdet, samt de underfag, der indgår for den enkelte elev. Da underfagene er individuelle pr. elev, kan det være nødvendigt at oprette et hold pr. elev. Der må kun være anført eksamenstermin ud for faget 08044 – altså ingen eksamenstermin på underfagene. Til dette hold knyttes den/de enkelte eleve/er.
Underfag til Eksamensprojekt.
Der skal oprettes et hold, hvor faget 08043 – ’Eksamensprojekt’ er knyttet til holdet, samt de underfag, der indgår for den enkelte elev. Da underfagene er individuelle pr. elev, kan det være nødvendigt at oprette et hold pr. elev. Der må kun være anført eksamenstermin ud for faget 08043 – altså ingen eksamenstermin på underfagene. Til dette hold knyttes den/de enkelte eleve/er.
Teknikfag.
På EUX-forløb med teknikfag, vil der kun stå ’Teknikfag’ i feltet ud for karakteren. Teknikfagets lange titel vil blive skrevet nederst på beviset under eksamensprojektet.
Engelsk oversættelse af skolefag.
Eventuelle rettelser i et fags engelske titel kan foretages i UDDATA+ under: Bevis – Bevisskabeloner – Oversættelser. Man har ligeledes mulighed for at rette i fagets danske titel.
Se vejledning på UDDATA+ på følgende link:
https://info.uddataplus.dk/vejledning-til-uddatavinduer-naar-skolen-er-konverteret-til-easy-c/
Note på bevis.
Der er mulighed for at påføre en note nederst på beviset. Dette kan f.eks. være nødvendigt, hvis der i forbindelse med en dispensation fra UVM skal påføres et bilagsnummer. Benyt noten ’Bevis1’ til det danske bevis, og teksten til det engelske indstik skrives i noten ’Bevis2’. Vær opmærksom på, at eventuelle noteangivelser i EASY A588 ’Noter for elev’ skal registreres på uddannelse 3554.
Øvrigt:
Eleverne skal have de karakterer, der er krævet i eksamensskabelonen. Dumper eleverne, vil det være en god ide, at tjekke om elevernes karakterer er afgivet på de i eksamensskabelonen forventede resultatformer.
Generelt vil det dog være det sidstnævnte detailkrav i loggen, den pågældende elev dumper i, og dermed også det detailkrav, der skal holdes op mod elevens karakterer!
Angivelse af elevens ’Erhvervsuddannelse’.
Bevismodulet sørger for, at elevens erhvervsuddannelse automatisk kommer med på beviset.
Hvad tjekkes ikke i skabelonerne:
Eksamen i fag på A-niveau med mundtlig og skriftlig resultatform.
Skabelonen kontrollerer ikke evt. krav om aflæggelse af eksamen i fag med både mundtlig og skriftlig eksamensresultatform.
Skabelonstypen er ’EUX’.
Simulering af eksamensgennemsnit – log på www.uddataplus.dk.
BEMÆRK. Vi anbefaler, at man, så snart de sidste standpunktskarakterer og eksamensplanen er offentliggjort, benytter det ’Tjekjob’, der kan afvikles i forbindelse med bevissimulering.
Oplysninger om årsagen til, at en elev ikke kan få sit bevis, vil automatisk blive vist ved afvikling af tjekjobbet. Log på www.uddataplus.dk og benyt ’Simulering af eksamensgennemsnit’.
Når alle eksamensplaner er på plads og alle standpunktskarakterer er afgivet kan man
- få rettet op på eventuelle fejlregistreringer i god tid inden bevisudskrivning
- holde øje med elever der er i farezonen for at dumpe
- se hvilken karakter en elev minimum skal have i sidste eksamen
Eleven kan via link fra ElevPlan eller www.ditsnit.dk
- se hvilke fag og karakterer der vil fremgå af beviset
- simulere sit gennemsnit ved at gætte på manglende eksamenskarakterer
- følge med i offentliggørelse af karakterer
Bestået minus en eksamen.
Log på www.uddataplus.dk og benyt ’Simulering af eksamensgennemsnit for hhx, htx og eux’ – (U111 er udgået).
Vi opfordrer altid til, at man selv regner efter, hvis man har elever med så lavt karaktergennemsnit, at der er risiko for at eleven dumper med karakteren -3 i sidste eksamen.
På siden ’Elevoversigt’ kan man se, hvor mange eksamenskarakterer eleverne mangler, samt et minimum gennemsnit for at bestå.
Rettelser på lokale skabeloner
Plads til skolens eget logo.
Har man brug for mere plads øverst på beviset af hensyn til et logo, beder vi om, at I sender en supportsag, så returnerer vi en opskrift.
Skabelonens layout (fag/karakterer – placering i rammer).
Man kan ikke rette i fagenes placering. Det betyder, at man ikke må prøve at rette i ’grundlayoutet’. Da fagene skal placeres i rammer, har det været nødvendigt, at Bevisprint alene styrer udskriften af hele den del, der indeholder fag, karakterer m.m.
Fagenes sortering på beviserne.
Fagene skal stå på beviset først sorteret efter niveau og dernæst sorteret alfabetisk. Dette sker automatisk ved udskrivningen.
Så længe, der ikke er sat et ’J’ i U100 i feltet ’Endeligt bevis’, så vil der stå ’Foreløbigt bevis’ hen over bevisets for- og bagside.
Gennemsnit – ’Foreløbigt eksamensresultat’ og ’Eksamensresultat’.
Bemærk at de gennemsnit, der kommer på beviset, er matematiske gennemsnit. Det betyder, at gennemsnittet godt kan være f.eks. 5,1 eller 6,5. Vi gør opmærksom på dette, da mange har været i tvivl om et gennemsnit kunne være 2,5 eller 6 osv., når disse karakterer ikke findes i 7-trinsskalaen, men det er altså korrekt.
Programmet udregner automatisk justeret gennemsnit efter antallet af fag på A-niveau (hhv. 1.03 og 1,06).
Opret en testelev.
Vil man afprøve beviserne, før der er elever, der er færdige, anbefaler vi, at man opretter en testelev. Det gøres på følgende måde. I vinduet ”A580 – Elever på fuldtidsuddannelse” tastes en dato i cpr.nr.-feltet, der trykkes retur, og EASY opretter så et fiktivt CPR-nummer. Udfyld fornavn og efternavn. I blokken med uddannelse indmeldes eleven på 3554.
Når disse oplysninger er gemt, kan man i ”A471 – Registrering af karakterer elev” give hhv. standpunkts- og eksamenskarakterer.
Man skal ikke forløbs- og holdplacere eleven. Karaktererne er nok til at få udskrevet et bevis.
Beviserne bestilles ved at logge på www.uddataplus.dk
Vælg ’Bestillinger’ og benyt U100. Hvis eleven består, dannes der en PDF-fil, som kan udskrives. PDF-filerne kan også efterfølgende findes under menupunktet UBox.
Ved bestilling på hold vil man i loglinierne kun kunne se beregningerne for hver enkelt elev, samt om eleven er dumpet eller bestået.
Har man afgrænset på CPR-nummer, vil loggen være mere detaljeret. Hvis der ikke dannes en PDF-fil, kan man finde årsagen ved at kigge i loglinjerne (klik på ’Vis Log’). Gå til bunden af loglinjerne og læs opad. Programmet stopper efter det detailkrav, der indeholder det fag, der er problemer med. Ligeledes vil man nederst i loglinjerne også få meddelelse om for eksempel manglende antal eksamenskarakterer (8), for lavt eksamensgennemsnit m.m.
Support.
Kan man ikke gennemskue, hvorfor eleven dumper, hjælper vi gerne. Send en supportsag via knappen ’Support’. Det jobnummer, hvor der er bestilt på en enkelt elev, skal indtastes i supportskabelonen, og vi beder om, at man ikke bestiller igen på eleven, før man har fået svar på supportsagen.
Der kan kun bestilles på ’Layout’ ’standard’.
Engelsk kopi af beviset (U105).
Fagene er oversat til engelsk af UVM.
Der kan bestilles en engelsk kopi af beviset i U105. Oversættelserne er foretaget af UVM (jf. OECD-standard). Hvis der er fagtitler, der viser sig at være så lange, at de ikke kan være inden for rammen med fag på den engelske kopi, så skal skolen selv tilrettet (forkorte) fagets engelske titel. Dette kan gøres i UDDATA+ under: Bevis – Bevisskabeloner – Oversættelser
Hvis eleverne dumper.
Færre end 8 (evt. 9) eksamenskarakterer.
Hvis en elev har færre end 8 eksamenskarakterer i alt, så skal skolen søge dispensation hos UVM.
Enkeltfagsbeviser (U403).
Enkeltfagsbeviser bestilles via U403. Der er ikke beståkrav på fagene.
Support: Bestil jobbet igen på en enkelt elev. Klik på ’Support’ og giv en kort beskrivelse af problemet.
Husk, at det jobnummer, der kommer ud af kørslen, skal skrives i supportanmeldelsen.