Studie+

Tjekjob – skolebeviser GVU-elever

Her mangler et uddrag...

Tjekjob – skolebeviser GVU-elever

Modul: U123.

Afgrænsninger:
Der kan afgrænses på 7-skala eller 13-skala. Hvis eleven har fået blot en enkelt karakter efter 7-trin-skalaen, kan der udskrives skolebevis efter 7-trin-skala, og både de ’konverterede’ 13-skala-karakterer og 7-trin-karakteren vil fremgå af beviset. Efter hver 7-trin-karakter vil den tilsvarende ECTS karakter være påført (angives med et bogstav).
Der skal afgrænses på CPR.nr., og elevens aktuelle uddannelse (f.eks. 3569).
Afgrænsning på adgangsvej skal kun ske i de tilfælde, hvor der er sat en adgangsvej på U7-skabelonen til den uddannelse eleven skal bestå.

Forudsætninger:
Jobbet kan kun bruges til skolebeviser, og der skal være afgivet karakterer i de fag, man forventer skal med på skolebeviset – eller – så mange karakterer som muligt (i forhold til kravet i skabelonen) skal være afgivet.

UDDATA-vindue – Tjekjob skolebeviser – U581.
Der kommer ingen udskrift ved kørsel af U123. Udfaldet af programkørslen skal ses i UDDATA-vinduer under Beviser – Hjælpeprogrammer – Tjekjob skolebeviser.I skærmbilledet kan man se hvilke detailkrav eleven har bestået, og hvilke karakterer der er afgivet i de enkelte fag.

 

Detailkrav, der ikke er bestået, vil stå med rød skrift. Når cursoren er placeret ud for detailkravet med rød skrift, kan man nederst i vinduet se, hvilke fag detailkravet indeholder. Det er altså kun nødvendigt at kigge på de detailkrav, der er markeret med rødt.

 

Vær opmærksom på, at hvis der er tale om sideordnede detailkrav, så vil det kun være det sidste detailkrav i rækkefølgen, der er nævnt. Det vil som oftest betyde, at hvis eleven mangler en karakter i et af grundfagene, så vil det være et af de ’gamle’ grundfagsnumre, der vises nederst i vinduet. Man skal derfor nøjes med at bruge UVM-fagteksten (f.eks. Engelsk), som en henvisning til hvilket grundfag, der mangler en karakter i.

 

Hvis der mangler en karakter i et fag på et detailkrav (f.eks. områdefagsdetailkravet), hvor der f.eks. er krævet karakterer i 10 fag, og eleven kun har karakterer i 9 af fagene, så vil detailkravet være markeret med rødt. Alle detailkravets fag vises nederst i vinduet, men uden eventuelle karakterer. Her skal man selv sammenholde fagene i detailkravet med de fag, eleven har karakterer i, for at finde ud af hvilket af fagene, der mangler en karakter. Bruge evt. skærmbilledet Z914 Karakteroversigt, som findes i UDDATA-vinduer under ABO – Elever – Karakteroversigt.

 

 

Eksamensskabelonen:

Den eksamensskabelon der gennemløbes i forbindelse med dette job (U123), er den centrale eksamensskabelon (skabelonstype U7) for den uddannelse, der er påført i EASY i A581 under GVU udd., GVU ver., GVU spec.

 

Husk at angive ’L’ for lokal skabelon ved bestillingen, hvis det er en lokal eksamensskabelon, der skal benyttes. På HS-uddannelser er det vigtigt at eleven står med den rigtige adgangsvej, da det har stor betydning på grund af forskellige beståelseskriterierne i eksamensskabelonerne.

 

Jobbet kan bruges til:

  • tjek af GVU-elever, som kun mangler få karakterer for at kunne få udskrevet et skolebevis

 

Tjekjob skolebevis:

Af vinduet vil det fremgå, hvilke detailkrav eleven ikke har opfyldt/bestået, og eneste mulighed for at skrive bevis ud er ved enten at afgive karakterer i de manglende fag, eller ved at tilrette en lokal skabelon af den uddannelse, version og speciale eleven skal have bevis til.

 

Support: Bestil jobbet igen på en enkelt elev. Klik på ’Support’ og giv en kort beskrivelse af problemet.

Husk, at det jobnummer, der kommer ud af kørslen, skal skrives i supportanmeldelsen.