Tjekjob og bevissimulering EUX (teknisk og merkantil)
Det er nu muligt for administrative medarbejdere at forberede bevissimulering for EUX-elever.
Vi opfordrer meget til, at man benytter denne mulighed. Både fordi der er en god service til eleverne og fordi man får afluset eventuelle registreringsfejl i god tdl inden bevisudskrivningen.
I forhold til Merkantil EUX, er det især vigtigt, at man kører tjekjobbet. Uddannelserne er nye, skabelonerner er nye og der har ikke være meget vejledning at hente, så her må vi hjælpe hinanden. Den bedste hjælp for både jer og os vil være at finde eventuelle fejl så tidligt som muligt, og her er tjekjobbet et godt redskab.
Giver det problemer, så send endelig en supportsag. Vi er klar til at hjælpe.
Vælg i UDDATA+ menupunktet Bevis -> Simulering (gym)
‘Tjekjob simulering’ kan med fordel afvikles allerede nu, også selv om alle standpunktskarakter og eksamensbegivenheder måske ikke er helt på plads endnu.
Man vil kunne finde ud af
– om man får præsenteret de forventede elevafdelinger
– om der behandles det rigtige antal elever
– om der er eksamensbegivenheder uden offentliggørelsesdato.
Når alle standpunktskarakterer er registreret i EASY og alle eksamensbegivenheder er planlagt, kan man afvikle tjekjob igen og se, om der er andet, der skal rettes op på, inden man giver eleverne adgang til at simulere.
Der kan læses mere om Bevissimulering i vejledningen
Elevadgang:
I år skal eleverne logge på UDDATA+ med UNI-login. Der vil komme et nyt menupunkt ‘Karakterer’, hvor elever vil kunne se egne frigivne og offentliggjorte karakterer. I menupunktet ‘Karakterer’ vil der også være en fane, hvorfra eleven kan tilgå bevissimuleringen, når skolen har åbnet for elevernes mulighed for at simulere.
Ovenstående vil være på plads i løbet af næste uge. Der vil snarest komme yderligere information om, hvordan man på skolen skal give adgang til, at elever kan se karakterer via UDDATA+.