Studie+

Skolevejledning HS

Her mangler et uddrag...

Handelsskolens skolevejledning 3. – 8. skp.

 

Modul:  U201

Udskriftseksempel:           Skolevejledning 3. – 8. skoleperiode

Afgrænsninger:
Der kan afgrænses på enten skoleforløb eller hold. Ved bestilling på enkeltelev,skal der udover CPR-nr. også afgrænses på enten skoleforløb eller hold, for at få perioden med på beviset.
Termin fra/til skal udfyldes – de resultater der er afgivet indenfor terminsafgrænsningen, kommer med på skolevejledningen.
Fag med merit skal ikke med ud på beviset.

Forudsætninger:
Programmet finder og udskriver de fag eleven har fået resultater i på det pågældende skoleforløb, en udvidelse af terminsafgrænsningerne, vil dog bevirke at fag fra et tidligere skoleforløb kan komme med på udskriften. Standpunktskarakterer overføres som eksamenskarakterer, såfremt der er eksamenstermin på skolefag på hold.

Karakterer der skal ud på skolevejledninger, skal være afgivet på hold. Dette sker automatisk når man anvender karakterlister. Skal man give karakterer til en enkelt elev ’Registrering af karakterer – elev’, skal man huske at sætte hold på. Fag kommer kun med på skolevejledningen hvis det af elevens skolefag på holdplacering fremgår at eleven følger dette fag.
Der checkes på fagtypen ved udskrivning af fagene.Står fagtilknytningen forkert, skal det rettes på den enkelte elev. Det er ikke nok at rette på skolefag på hold.

Kun karakterer afgivet på følgende resultatformer, kommer ud på skolevejledningen:
Standpunkt : ’MDT’, ’SKR’, ’PP’ eller ’-’
Eksamen : ’MDT’, ’SKR’, ’PP’ eller ’-’

Praktikstedet bliver kun udskrevet, såfremt der i skærmbilledet ’Aftaleoversigt’ står ’A’ i feltet status.

Bevisnoter til merit/fritagelse eller bemærkninger på bagsiden.
Hvis eleven har fritagelse/merit i et fag, kommer dette fag ikke med på skolevejledningen. Kun fag med karakterer kommer med på skolevejledningen. Hvis skolen ønsker, at det skal fremgå af skolevejledningen, hvilket fag eleven er fritaget for, er man nødt til at benytte en bevisnote. Det er her meget vigtigt, at man til dette formål kun benytter notetype 3 (Bevis3) i skærmbillede A588 ’Noter for elev’, når det drejer sig om en tekst, der vedrører merit/fritagelse. Notetyperne (Bevis4) og (Bevis5) i skærmbillede A588 kan kun benyttes til evt. bemærkninger på bagsiden af skolevejledningen, og kun når man udskriver til en duplexprinter.

Bevisnoter, der udskrives på skolevejledninger, er datostyret.  I vinduet A588 – ‘Noter for elev’ skal man sørge for, at ‘Dato’ udfyldes med en dato, der ligger indenfor den periode elevens skoleforløb dækker. Ved udskrivning af skolevejledningen checkes der på denne dato, og noten udskrives kun, hvis den ligger indenfor perioden. Datostyringen gælder på følgende bevisnoter:

BEV_NOTE3  (Bevis3) – Kan bruges til diverse fritagelsesoplysninger og udskrives på forsiden af skolevejledninger samt dokumentation for grundforløb. BEV_NOTE4  (Bevis4) – Kan bruges til bemærkning vedr. elevens eventuelle behov for supplerende undervisning på skolen. Udskrives på bagsiden af skolevejledningerne under overskriften ’Eleven har behov for supplerende undervisning på skolen vedrørende:’. Husk kun til duplexprinter.

BEV_NOTE5  (Bevis5) – Kan bruges til bemærkning vedr. elevens eventuelle behov for supplerende faglig oplæring i virksomheden. Udskrives på bagsiden af skolevejledningerne under overskriften ’Eleven har behov for supplerende faglig oplæring i virksomheden vedrørende:’.  Husk kun til duplexprinter.

Udskriften:
Udskriften er A4-duplex eller A4-enkeltsidet.
Ved udskrivning af skolevejledninger til en duplex-printer, skal man i bestillingsbilledet angive ’J’ i feltet ’Duplex-printer J/N’. Glemmer man at rette dette, vil der blive udskrevet skolevejledninger med en elev på både for- og bagside.
Udskrift af skolevejledninger til en ikke duplexprinter:
Udskriften er A4-enkeltsidet. På jobbestilling U202 bestilles en bagside indeholdende linier til øvrige oplysninger samt karakterskala, denne bagside skal kopieres på skolevejledningerne.

Eksamensskabelonen:
Der er udsendt eksamensskabeloner til uddannelserne 15, 1911, 1912, 1922, 1932, 1940 samt 1952.

Eksamensskabelonerne til skolevejledninger har skabelonstypen ’V’. Skabelonerne til skolevejledninger er bygget op så der ikke er konkrete skolefagsnumre i detaillinierne, fagene findes udelukkende ud fra fagtype, fagtilknytning samt resultater. Man skal ikke selv sætte fx valgfag ind i disse skabeloner.

Support: Bestil jobbet igen på en enkelt elev. Klik på ’Support’ og giv en kort beskrivelse af problemet.

Husk, at det jobnummer, der kommer ud af kørslen, skal skrives i supportanmeldelsen.