Studie+

Skolebeviser U181 og tillæg til Talentspor U190

Skolebeviser via U181 indeholder nu enkelte tjek. Nyt tillæg vedr. talentspor til skolebevis.

Skolebeviser bestilt via U181. Indeholder nu mulige tjek af beståkrav.

Skabelonerne er nu påført de tjek af beståkrav, som det er muligt at foretage i forhold til den enkelte uddannelsesbekendtgørelse. Alle tjek, hvor grundfagene ikke indgår som en del af kravet for udstedelse af skolebevis, bliver foretaget i SB-skabelonerne (U181). Det betyder, at hvis der f.eks. er krav om, at hvert enkelt af de uddannelsesspecifikke fag skal være bestået, så kontrolleres dette. Det samme gælder, hvis der er krav om, at gennemsnittet af de uddannelsesspecifikke fag skal være 02.

Det er ikke er muligt at tjekke beståkrav, hvor grundfag indgår, fordi der ikke klart kan skelnes mellem grundfag gennemført på grundforløbet og grundfag gennemført på hovedforløbet. Skolen skal derfor stadig selv kontrollere skolebeviserne grundigt, og selv være meget opmærksom på, om alle kravene til udstedelse af skolebevis, jf. den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, er opfyldt.

Se venligst vejledningen til U181

Skolebeviser bestilt via U180. Indeholder ingen tjek.

Skabelonerne er tilrettet således, at skolebeviserne i størst muligt omfang ser ud som de skolebeviser, der er bestilt via U181. Det betyder bl.a., at fag fra grundforløbet listes under særskilt overskrift.

Tillæg til skolebevis vedr. talentspor. Bestilles via U190.

UVM har bedt os om at oprettet et tillæg til skolebeviset, til de elever, der har gennemført uddannelsen med talentspor. Dette kan nu bestilles via U190. Der kan kun skrives tillæg ud til elever med talentspors-elevtyper, og tillægget kan først bestilles, når der er bestilt et skolebevis til eleven. Nyeste jobnummeret fra bestillingen af skolebeviset i U181 (evt. U180) skal angives i U190, hvorefter tillægget kan skrives ud. Tillægget udleveres kun til de elever, der frem over gennemfører uddannelsen med talentspor. Der er ikke fra UVM krav om, at de talentsporselever, der allerede har fået udleveret et skolebevis, skal have et tillæg tilsendt. Hvis skolen får en henvendelse fra en tidligere elev, der ønsker at få et tillæg udstedt, kan dette lade sig gøre. Jobnummeret fra bestillingen af skolebeviset kan findes i menuen Bevis – Resultater – Grundlagresultat.

Se venligst vejledningen til U190.