Vejledning til oprettelse af skolebevis til Individuel EUD.
Bestilles i modul U127.
Der er oprettet skolebevis-skabeloner til uddannelserne fra 1047 til 1058 samt 333 til 336. Eleverne skal være indmeldt på en af disse uddannelser. Beviserne skal bestilles i U127. Ved bestillingen skal der altid angives enten skoleforløb eller hold. Beviserne har næsten samme layout og udseende, som almindelige skolebeviser. Det er ikke nødvendigt at oprette lokal skabelon for at få beviset ud.
Dette skal man selv gøre, for at beviset kommer til at se rigtigt ud.
For at få elevens uddannelse, samt andre individuelle tekster med på skolebeviset, er det nødvendigt at bruge bevisnoter på hver enkelt elev.
Bevisnoterne er datostyret, så husk at den dato, der angives sammen med oprettelsen af noten i EASY A588, skal ligge inden for skoleforløbets periode.
I EASY A588 ’Noter for elev’ skal følgende bevisnoter altid udfyldes.
Bevis3 = uddannelsesbetegnelse på dansk
Bevis4 = uddannelsesbetegnelse på engelsk (det er et krav, at uddannelsens engelske betegnelse fremgår af beviset).
Oplysninger om uddannelsen på skolebevisets bagside.
Det har ikke været muligt præcis at finde nogen steder i bekendtgørelserne, hvor der står, at oplysninger om formål, struktur, varighed, adgangsbetingelser og beståkrav skal fremgå af skolebeviserne til individuel EUD. Det er derfor op til den enkelte skole at tage stilling til dette.
Hvis man ønsker oplysninger om uddannelsen på bagsiden af skolebeviset, kan dette lade sig gøre ved at bruge noterne:
Bevis98 = dansk beskrivelse af uddannelsens formål, struktur osv..
Bevis99 = engelsk oversættelse af teksten i note 98.
Udfyld noten Bevis98 således:
HUSK at bruge funktionen ’rediger felt’, når teksten skrives ind. Der er desværre ikke mulighed for at fremhæve tekst, bruge forskellige fonte eller at indrykke tekst v.h.a. tabulator. Man kan derfor vælge enten at skrive en tekst uden overskrifter, eller man kan vælge at dele det op i punkter, hvor overskrifterne skrives med store bogstaver (se nedenstående eksempel).
Følgende tre oplysninger ønskes f.eks. på bagsiden af beviset – STRUKTUR, FORMÅL og VARIGHED.
STRUKTUR: (skrives evt. med stort, så man kan se, at det er en overskrift).
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og bla. bla. bla. bla.
Man behøver ikke at linjedele, når man skriver en lang tekst. Der er sat automatisk linjedeling ind.
For at få en pæn afstand til næste punkt (FORMÅL), er det nødvendigt først at trykke på ’returtasten’ og derefter på ’mellemrumstasten’. Altså, man laver en blank linje med et mellemrum (blanktegn), som ikke kan ses. Hvis man nøjes med at bruge returtasten, så opfattes det blot som et linjeskift, og der kommer ikke afstand til næste afsnit.
Det kan man gøre f.eks. 3 eller 4 gange, så der bliver en pæn afstand, inden man skriver næste punkt ind.
FORMÅL:
Eleven har lært at reparere elbiler bla. bla. bla. bla. Brug igen returtasten og mellemrumstasten (= et blanktegn) for hver blanke linje, der sættes ind.
VARIGHED:
2 år bla. bla. bla.
Nu vil de indtastede oplysninger komme til at stå pænt under hinanden på bagsiden.
Hvis man skal bruge de samme (eller næsten de samme) oplysninger på næste elev, så kan man markere det indskrevne, kopiere det (ctrl. c) , og sætte det ind i Bevis98 (ctrl. v) på næste elev.
Bagsidetekst oversat til engelsk.
Hvis der er brug for engelsk indstik til disse beviser, så kan det lade sig gøre på samme måde som til almindelige skolebeviser. Dog er det vigtigt at huske, at hvis der er skrevet noget i noten Bevis98 til bevisets bagside, så skal den engelske oversættelse af denne tekst skrives ind i noten Bevis99.
Filarkiv.
Beviset gemmes i filarkivet, såfremt der sættes et ’J’ ved bestillingen.
Hvilke fag kommer med på beviset.
Programmet finder fag og karakterer inden for den uddannelse eleven er indmeldt på (1047-1058). Hvis der er benyttet lokale fag, kommer disse også med på beviset. Fagene skrives ud under overskrifterne ’Grundfag’ og ’Øvrige fag’. Man kan ikke selv sætte fag ind i skabelonen. Detailkravene er oprettet, så fagene findes automatisk.
Undlad ’J’ til ’Medtag andre uddannelser’ i U127! Hvis eleven tidligere har været indmeldt på en uddannelse på skolen, og man i U127 sætter er ’J’ til ’Medtag andre uddannelser’, kommer samtlige af elevens fag og karakterer, både fra en tidligere uddannelse og den nuværende uddannelse, med ud på beviset.
Engelsk indstik U105.
Der kan bestilles et engelsk indstik til skolebeviset. Husk at skolen selv skal sørge for at oversætte eventuelle lokale fag. Oversættelse af fagene foregår i UDDATA-vinduer under menupunkt Beviser – Kartotek – Skolefagsoversættelser.
Praktikerklæring og Uddannelsesbevis
For at hjælpe med udstedelse af praktikerklæring og uddannelsesbevis har vi her link til worddokumenter, som kan downloades og udfyldes med de manglende oplysninger.