Studie+

Ny version af Arbejdstidsapplikation

Her mangler et uddrag...

Ny version af tidsregistreringssystemet.

 

Onsdag den 17. september klokken 20:00 frigives en ny version af tidsregistreringssystemet i UDDATA+.

De vigtigste nyheder:

1. Registreringer kan nu ikke strække sig over flere dage. Skal man arbejde over midnat kræver det en ny registrering.

2. NB: Hvis der i den tidligere version, er lavet registreringer som først stopper næste dags morgen eller senere, vil disse registreringer blive ændret til ikke at være stoppet og brugeren vil automatisk blive bedt om at tage stilling til det rigtige sluttidspunkt.

3. Hvis der ligger en registrering på en tidligere dag der ikke er stoppet får brugeren besked på at dette er tilfældet. Man kan udskyde problemet til senere, men beskeden vender tilbage indtil problemet er løst.

4. Det kan konfigureres hvordan beregning af arbejdstid skal foregå. Som udgangspunkt* bliver skolerne sat op til Model 1, defineret af følgende regel:

  • Model 1: Skemarollen afgør om en skemabegivenhed tælles med i timeberegningen.
  • Model 2, der alternativt kan bruges, er defineret således:
    • Almindeligt skema bliver vist, men ikke talt som arbejdstid.
    • Specielle skemaregistreringer (sygdom, ferie, feriefridage, barns 1. sygedag, barns 2. sygedag, barsel m.m.) bliver regnet ind i medarbejdernes arbejdstider. Disse specielle skemaregistreringer skal oprettes med skemaroller med bestemte egenskaber.

 

Se denne vejledning for en nærmere beskrivelse af de to modeller.

5. Systemet indeholder et normsystem der i første omgang består af en periodestart, en startpulje og en dagsnorm for hver medarbejder. Periodestart fortæller fra hvilken dato der skal regnes. Startpuljen kan anvendes til at angive et tal for opsparet eller skyldig tid ved periodens start. Dagsnormen angiver antal timer pr. dag. Fra start sættes startperioden til 1. august, startpulje til 0 og dagsnorm til 7,4 time.

6. En medarbejder kan se sit eget timeregnskab i et nyt design, der inkluderer norm.

7. En administrator kan nu få overblik over en gruppe medarbejderes timeregnskab.

 

 

*) Reglerne nævnt i punkt 4 kan sættes op anderledes på din skole, hvis der er ønske om det. Normen, der nævnes i punkt 5, vil også kunne trimmes lokalt og i forhold til individuelle medarbejdere.