Studie+

Kort info vedrørende beviser i den kommende eksamenstermin.

Beviser eksamenstermin juni 2022

Kort info vedrørende beviser i den kommende eksamenstermin.

 

Til den kommende eksamenstermin får vi tre nye beviser klar til brug.

 

FGU-bevis:

Til FGU-skolerne forventer vi i juni 2022 at have ’Attestation for skoleaktiviteter’ klar. Attestationen dannes via U209 og indeholder alle fag og karakterer en elev har opnået i en afgrænset periode. Der lægges en vejledning til U209 op, når attestationen er klar til brug.

 

Gymnasiale beviser:

Til de gymnasiale uddannelser forventes ’Bevis for afsluttet niveau i fag’ og ’Overbygningsbevis til 2-årig hf’ klar i juni 2022. Der lægges en vejledning op, når de to beviser er klar til brug.

Herudover opfordrer vi til, at man på skolerne benytter de to tjekjobs BEV570 og BEV571, som kører med samme funktionalitet som sidste sommer. De benyttes til EUX, HHX og HTX.  Vi gør opmærksom på, at der i de to tjekjobs endnu ikke tages højde for fag, hvori der ophøjes niveau til andet fagnummer. Det er dog kun et udestående i de to tjekjobs. Bevisprogrammet håndterer dette, så det er ikke et problem i forhold til de endelige beviser.

 

EUD-beviser:

Beviser der skal til Eksamensdatasen, forventer vi at kunne overføre fra august 2022.

 

Generelt:

Alle beviser kan dannes som tidligere.

Skulle der opstå problemer med at få dannet beviserne, så send os en supportsag via IST’s kundecenter med relevant jobnummer og vi vil besvare din henvendelse så hurtigt vi kan.