Der er opdaget en fejl på uddannelsesforløb, hvor skoleperiodetype er ER (erhvervsrettet påbygning) og hvor man har benyttet datovælger (kalender) ved oprettelse af skoleforløbsperiode.
På disse forløb er der en risiko for, at der ikke er oprettet de korrekte tælleperioder. Fejlen ses ved at der kun er oprettet én periode på én dag – dvs. start og slut samme dato, og dermed kun udløser én tælledag.
Vi henstiller derfor til, at der bør foretages en gennemgang af uddannelsesforløb med erhvervsrettet påbygning og tjekke, at der er de korrekte tælleperioder på forløbet, som vist nedenfor.

Idet, der findes en tælledag på skoleforløbet, fanges fejlen desværre ikke i cøsa tjekjob.
Fejlen er rettet med en udgivelse, der blev sendt ud 11. maj. Men den retter ikke fejlen bagudrettet. Vi opfordrer til at I tjekker forløbene ét år tilbage, da vi ikke kan sige præcist, hvornår fejlen er introduceret.