Det har været et stort ønske fra flere skoler, at den automatiske sletning af elevnoter beregnes ud fra elevens afgangsdato
Tidligere blev slettedatoen beregnet ud fra den dato, en medarbejder oprettede noten. Datoen for elevens afgang er imidlertid en bedre rettesnor for, hvor længe noten er relevant at opbevare.
Kort, mellem og lang opbevaring af elevnoter
Derfor finder I nu tre kategorier for opbevaring af noten under Datasletning. Her registrerer I, hvor længe I vil opbevare notetypen:
- Elevnoter kort = elevnoten opbevares minimum 1 måned efter elevens afgangsdato.
- Elevnoter mellem = elevnoten opbevares minimum 6 måneder efter elevens afgangsdato.
- Elevnoter lang = elevnoten opbevares minimum 12 måneder efter elevens afgangsdato.
Ved oprettelse af en ny notetype er opbevaringsperioden default sat til lang.